DTU

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har siden 2001 været en selvejende institution, og har som følge heraf fået en administration, der minder mere om det, man finder i det private erhvervsliv end på andre uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at DTU skal tjene penge på lige fod med andre virksomheder, men DTU får samtidig tilført penge fra staten.

DTU er opbygget af en række institutter og centre samt DTU’s centrale administration, der alle i princippet har selvstændig ledelse og økonomi. DTU styres overordnet af en central bestyrelse, bestående af eksterne erhvervsledere, repræsentanter fra personalet, undervisere og studerende på DTU. Den daglige ledelse varetages af direktoratet med rektor i spidsen. I samarbejde med Akademisk Råd fastsættes regler og retningslinjer for DTU.

Akademisk Råd er DTU’s øverste organ og forestår DTU’s akademiske sager. Rektor drøfter væsentlige oplæg om strategi, organisatoriske ændringer og økonomi med Akademisk Råd, med mindre Bestyrelsen af særlige grunde har besluttet andet. Akademisk Råd består foruden DTU’s rektor, som formand, af 8 videnskabelige medarbejdere og 3 studerende.

DTU’s direktion står for den daglige drift, og med rektor som formand i Akademisk Råd, har direktionen direkte indflydelse på, hvordan de beslutninger, der er blevet truffet af Bestyrelsen, bliver ført ud i livet. For at du som vektor/vejleder har en fornemmelse af, hvem der bliver omtalt, når der tales studenterpolitik, er billeder af direktionen gengivet herunder.

Diplomingeniør- og bachelorstuderende optaget den 1. juli 2014 eller senere skal tilmelde sig mindst 60 nye ECTS-point pr. studieår. Tilmelding til 60 ECTS-point årligt skal således ske, uanset om den studerende mangler at bestå kurser fra tidligere semestre. Tilmelding til et tilvalgskursus/valgfrit kursus er bindende og medfører, at dette kursus skal bestås, for at den studerende kan gennemføre uddannelsen. Den studerende har mulighed for at vælge et nyt tilvalgskursus/valgfrit kursus, hvis dette sker inden for eftertilmeldingsperioden for kurser. Tilmeldingen til et kursus er herefter bindende og vil indgå som et obligatorisk kursus i den studerendes studieplan, jvf. ovenstående. Den studerende kan søge om dispensation til at udskifte det valgfrie kursus med et andet, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Mere information omkring studieregler kan findes på:
http://sdb.dtu.dk/ Her findes også studieregler og informationer om de enkelte retninger.

Civilingeniøruddannelsen på DTU består af en 3-årig bacheloruddannelse (BscE) og en 2-årig kandidatuddannelse. DTU udbyder fra september 2015 16 forskellige bacheloruddannelser. Når man har fået sin bachelorgrad, er man kvalificeret til at påbegynde en kandidatuddannelse. Bachelordelen giver derfor ikke direkte mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. Bachelordelen består af 180 ECTS point som er inddelt i 4 grupper, som tilsammen udgør flagmodellen:

De Naturvidenskabelige grundfag består for de fleste retninger af Matematik 1, Fysik 1 og Grundlæggende, -eller Almen Kemi, samt et par ekstra retningsspecifikke dag. Disse er med til at danne den kernefaglige grund i uddannelsen.

De Teknologiske grundfag er retningsspecifikke fag som udgør kernen indenfor den pågældende bachelorlinje og giver forudsætninger for at følge en eller flere kandidatuddannelser. Præcis hvilke der gør sig gældende inden for den enkelte retning, kan findes på DTU’s hjemmeside under ”Uddannelse” og derefter ”Bachelor”, hvor man så kan finde de forskellige retninger. Her kan man under ”Studieforløb” finde ”Studieplan”, som angiver fagene.

Projekter og almene fag giver de nødvendige redskaber, som man kommer til at bruge som ingeniør. Disse omfatter Ingeniørarbejde og studieintroduktion, der begge ligger på 1. studieår. Desuden hører fagprojektet, Ingeniørfagets Videnskabsteori samt bachelorprojektet under denne blok. Alle de nævnte fag er obligatoriske.

Valgfrie fag er til for, at man selv skal kunne vælge de fag man interesserer sig for. Det bliver også en start på den specialisering som man senere afslutter i sin kandidatuddannelse. Dette giver stadig en stor valgfrihed under bacheloruddannelsen med en bred vifte indenfor naturvidenskab og de mere retningsspecifikke fag. De valgfrie fag kan bruges til at ændre fokus i uddannelsen, således at man kan kvalificere sig til en kandidatuddannelse, som den oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til.

I starten af studieforløbet er der flest fag i gruppen af de Naturvidenskabelige grundfag. Løbende falder antallet af Naturvidenskabelige grundfag, mens der bliver en større og større grad af Valgfrie fag. Projekter og almene fag fylder meget både i starten og slutningen af studieforløbet, mens de Teknologiske linjefag generelt fylder meget i midten af studiet.

Uddannelsen til diplom er normeret til 3,5 år (Bortset fra Eksport & Teknologi som er 4,5 år og Arktisk Teknologi som er 4 år), heri inklusive et halvt års praktik. Praktikken kan enten tages i en dansk eller udenlandsk virksomhed.

De første 3-4 semestre er skemalagt på forhånd. På 5. semester vil man som oftest være i praktik. På 6. og 7. semestre er der mulighed for selv at vælge fag og for at specialisere sig, inden for det område man finder interessant. På 7. semester skrives der Bachelorprojekt (15-20 ETCS-point)

Hvis man som færdig Diplomingeniør, ikke føler at studielivet er slut, har du mulighed for at få en overbygning i form af en kandidatuddannelse. Kandidatuddannelsen tager to år at læse, og er helt valgfri hvad angår valg af kurser. Der vælges en kandidat indenfor de 28 overordnede retninger, og efter man har valgt kandidat, tager man kurser (på diplombacheloren) for på den måde at få en retningsbetegnelse. Der stilles supplerende adgangskrav der skal tages. Hvis man ikke har disse fag, skal man tage disse under valgfagssemesteret under Diplomuddannelsen.