Forskelle

Dette viser forskellene mellem den valgte og den nuværende udgave af dokumentet. Gul er linjer der findes i den gamle udgave, og grøn er linjer der findes i den nuværende.

Link til denne sammenlinings vising

--- da:vektor:forstehjaelp [2020-06-14 13:16] – 1. Update peetz
+++ da:vektor:forstehjaelp [2020-06-14 16:10] (nuværende) – Førstehjælp Minor update peetz
@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-====== Førstehjælp ======
+======= Førstehjælp =======
 I dit hverv som vektor, vil du blive uddannet i Førstehjælp.
 Denne side indeholder en god opsummering og generel viden der kan bruges, som hjælp når der skal skrives drejebog og generelt
-===== Handlemuligheder i forskellige scenarier =====
+====== Handlemuligheder i forskellige scenarier (OPSLAGSVærk til rustur)   ======
-==== Fremmedlegemer i luftvejene ====
+===== Fremmedlegemer i luftvejene =====
 Ved delvist blokeret (patienten kan godt sige noget) opfor- dres der til hoste og evt. slag med en hånd mellem skuldrebladene,samtidig med hoste. Ved total blokering anbefales det, at der veksles mellem at give 5 slag mellem skuldrebladene og 5 hårde stød i bughulen op mod mellem gulvet med **Heimlichmanøvren**: (armene rundt om patient der bøjer sig forover). Når man har udøvet Heimlichmanøvren på en person, skal denne person ALTID på skadestuen. Uanset antallet af stød.
@@ Linje 44: / Linje 44: @@
 ==== Tæge ====
 Fjern tægen med tægetang. Man skal aldrig mase eller nulre tægen. Kan den ikke fjernes, søg læge.
+Hvis der opstår rødme, ømhed, varme, hævelse eller udslæt omkring stedet søg lægehjælp.
@@ Linje 57: / Linje 58: @@
+==== Fremmedlegemer ====
+== Øjet ==
+Ved fremmedlegemer i øjet som er fastsiddende, søg lægehjælp ved smerter, blødning, dobbeltsyn eller hvis øjet konstant løber i vand.
+== Huden ==
+Fjern fremmedlegmet hvis muligt, hold området i sæbevand i 15 minutter.
+Start //Aldrig// med sæbevand ved træsplinter. Splinten vil gå i opløsning og er derfor svær at fjerne.
+= Fastsiddende =
+Hvis det er et fastsiddende fremmedlegeme, lav en ring af et tørklæde eller lignende (dounut-struktur) og støt fremmedlegemet i såret. Anlæg derefter løs forbinding ovenpå for at holde fremmedlegemet i ro.
+**Søg læge **: Hvis der er fremmedlegemer såsom fiskekroge mm. Forsøg ikke selv at fjerne disse selv.
+==== Bid ====
+Kan være forsaget af forskellige årsager. Stands blødningen vask med vand og sæbe indtil bidet er rent, anlæg derefter plaster eller forbinding.
+Hvis huden er gennembrudt, eller biddet er i ansigtet eller på halsen og der er rødme, ømhed, varme eller hævelse søg lægehjælp.
+====== Idybdegående førstehjælp ======
+===== Fremmedlegeme og slag i øjet =====
+Mange får fremmedlegeme i øjet, f.eks. træsplinter fra en rundsav eller lignende. Dette sker typisk, fordi man glemmer at benytte beskyttelsesbriller. Et fremmedlegeme kan beskadige øjets hornhinde med smerte og eventuel infektion til følge.
+== Almindelig førstehjælp ==
+Skyld øjet med vand fra næserod og udefter. Hvis fremmedlegemet ikke kan skylles ud, forsøg da forsigtet at fjerne synlige fremmedlegemer med en vatpind eller med snippen af et stykke klæde. Blænd det ene øje af ved dobbeltsyn.
+== Søg læge ==
+Ved fastsiddende fremmedlegemer i øjet, smerter, blødning, dobbeltsyn eller hvis øjet konstant løber i vand.
+===== Fremmedlegeme i huden =====
+Have-, metal-, glas - og træarbejde er ofte årsag til splinter i huden. Hænderne er særligt udsatte. Hvis ikke splinten fjernes kan der opstå infektion. Fremmedlegemer kan også forekomme efter bid / stik fra insekter og fald.
+== Almindelig førstehjælp ===
+Fjern fremmedlegemet med en pincet eller nål. Hold området i sæbevand i 15 minutter. Start aldrig med sæbevand ved træsplinter. Splinten vil gå i opløsning og herved blive svær at fjerne.
+== Fastsiddende fremmedlegeme ==
+Med en ring lavet af tørklæde eller lignende (donut) støttes fremmedlegemet i såret. Anlæg en løs forbinding ovenpå for at holde fremmedlegemet i ro.
+== Søg læge ==
+Ved fastsiddende fremmedlegemer, f.eks. fiskeskroge, forsøg ikke selv at fjerne fremmedlegemet.
+===== Bid =====
+Bid kan være forsaget af dyr eller mennesker. Bid kan give muskelskader og der kan opstå infektion i bidsåret. Derfor er det vigtigt at tænke på stivkrampevaccine hvis man bliver bidt.
+== Almindelig førstehjælp ==
+Stands blødningen. Vask med vand og sæbe indtil bidet er rent. Anlæg plaster eller forbinding.
+== søg læge ==
+Når huden er gennembrudt, hvis biddet er i ansigtet eller på halsen. Søg altid læge ved rødme, ømhed, varme eller hævelse.
+===== Næseblod =====
+Næseblod forekommer oftest ved direkte slag på næsen, eller ved påvirkning fra fremmedlegemer i næsen, som f.eks fingre.
+== Almindelig førstehjælp ==
+Den tilskadekommende anbringes siddende med hovedet let fremover. Bøj hagen ned mod brystet, så blodet løber ud og ikke ned i halsen. Klem med to fingre om overgangen mellem den hårde og den bløde del af næsen indtil blødningen standser. Læg en kold klud eller is/ispose over næse og pande. Giv evt. en isterning i munden.
+== Søg læge ==
+Stopper blødningen ikke inden for en halv time, eller sidder næsen i fejlstilling søg læge eller skadestue.
+===== Skovflåt =====
+Skovflåten er en blodsugende mide, der bider sig fast, så kun bagkroppen stikker ud. Skovflåten findes i buskads, skovbund, lav bevoksning og lignende. Ved ophold i disse områder vil skovflåten sætte sig på dyr og mennesker. Efter skovture bør man altid kontrollere for skovflåter. Skovflåten kan være smittebærer af Borreliabakterien, ca. 50% af alle skovflåter indeholder bakterien. Denne bakterie kan i sjældne tilfælde give hjernebetændelse, hvis infektionen ikke bliver behandlet medicinsk.
+== Almindelig førstehjælp ==
+Fjern skovflåten med en kniv eller flåt-spartel, uden at trykke på skovflåtens bagkrop. Vask med vand og sæbe. Fjernes skovflåten straks, er der minimal fare for at få Borrelia-infektion. Efter at skovflåten er fjernet, slå en ring rundt om bid stedet, hvis rødme eller udslæt vokser ud over ringen er dette en indikation på at der skal søges læge.
+== Søg læge ==
+Ved rødme, ømhed, varme, hævelse eller udslæt omkring det sted hvor biddet forekom.
+======= Insektstik - bi/hveps ======
+Det hyppigeste er bi eller hvepsestik, som almindeligvis ikke er farligt, men kan være det, hvis personen er allergisk overfor bi-/hvepsestik
+== Tilkald hjælp ==
+Ring 1-1-2 ved stik i mund, eller svælg, voldsom hævelse, udslæt, utilpashed, åndedrætsbesvær eller hvis personen har kendt allergi med kraftig reaktion ved insektstik.
+== Almindelig førstehjælp ==
+Er almen tilstanden påvirket, læg da personen ned, pak evt. personen
+ind i tæpper eller lign. Såfremt personen begynder at fryse. Er almentilstanden ikke påvirket:
+Fjern brodden med en nål eller ved at skrabe med
+en kniv (brug ikke pincet) Fjern stramtsiddende
+smykker og tøj. Nedkøl med ispose i 30 min. Ved
+stik i mund eller svælg, køl med is.
+== Søg læge ==
+Ved en kraftig reaktion, hævelse,
+udslæt, utilpashed, åndedrætsbesvær, eller ved kendt allergi.
+====== Stik og snitsår ======
+Mindre stik- og snitsår, forårsaget af skarpe genstande, splintret glas, skarpe metalplader osv.
+Ses ofte i forbindelse med madlavning.
+== Almindelig Førstehjælp ==
+Klem sårrandene fast sammen og løft det blødende sted over
+hjerteniveau indtil blødningen er standset. Vask
+med vand og sæbe. Såret samles med strips eller
+plaster.
+== mindre sår og hudafskrabninger ==
+Fald på asfalt, beton eller i skoven forårsager ofte
+hudafskrabninger. Udækket hud er særligt udsat.
+== Almindelig førstehjælp ==
+Vask med vand og sæbe. Brug en blød svamp eller børste ved
+rengøring. Lad såret lufttørre. Anlæg et plaster
+eller forbinding hvis det bløder eller væsker fra
+såret. Et sår der ikke bløder eller væsker heler
+bedst utildækket.
+== Søg læge ==
+Hvis såret er dybere end 1/2 cm og mere end 2 cm langt, hvis såret gaber eller blødningen ikke standser efter 30 min. Søg læge ved rødme, ømhed, varme eller hævelse.
+====== Tandskader ======
+I forbindelse med læsioner i ansigtet forekommer
+der ofte skader på tænderne. Udslåede tænder
+kan i mange tilfælde reddes og skal derfor
+altid medbringes urensede til tandlæge eller
+skadestue. Der vil i forbindelse med tandskader
+ofte forekomme stærke smerter i munden.
+== Almindelig førstehjælp ==
+Er tanden løs, lad den sidde. Slås et stykke af en tand eller slås
+en tand helt ud, opbevares tanden i saltvand
+(en teske til en liter vand) eller mælk. Det er
+vigtigt at udslåede tænder opbevares fugtigt.
+I nødstilfælde, ved mangel på saltvand eller
+mælk, kan en udslået tand, på vej til tandlægen,
+opbevares i munden, mellem underlæben og
+tænderne i undermunden, så den ikke siuges.
+Hos børn og bevidsthedspåvirkede bør man ikke
+placere tandstumperne i munden af frygt for at
+personen sluger dem.
+== Søg læge ==
+Søg tandlæge eller skadestue ved tandskader. Ved udslåede tænder anbefales det
+at medbringe den udslåede tand.
+====== Bjørneklo (giftig plante) ======
+Bjørneklo er en stor giftig vildtvoksende plante, som forekommer hyppigt i Danmark.
+== Symptomer ==
+Ætsende sår med blæredannelse, svie og smerte. Der kan i særligt voldsomme tilfælde gå op til seks måneder, før sårene heles
+== Almindelig førstehjælp ==
+Skyl med vand. Fjern stramtsiddende smykker og tøj. Vask med vand
+og sæbe. Anlæg plaster eller forbinding. Hud-
+områder der har været i berøring med bjørneklo
+må ikke udsættes for sollys. Sollys forstærker
+virkningen af plantens gift.
+== Ved bjørneklosaft i øjet ==
+Åbn øjet og skyl med vand fra næserod og udad. Hvis øjenskyllevæske
+er til rådighed, anvendes dette.
+== Søg læge ==
+Ved voldsom hævelse, ætsende sår med blæredannelser, utilpashed eller vejrtrækningsbesvær. Søg altid læge ved bjørneklosaft i
+øjet.
+====== Astma ======
+Astma er en sygdom i lungerne, der typisk er
+udløst af en allergisk reaktion, eller hårdt
+arbejde og som kan give anfaldsvis besværet
+vejrtrækning, hvor der også ses øget slimproduktion og muskelsammentrækninger i bronkier.
+Kommer vedkommende ikke under behandling,
+kan situationen forværres. Behandlingen er i dag
+så god, at langt de fleste kan undgå/begrænse
+voldsomme anfald.
+== Symptomer ==
+Hvæsende og besværet udån-
+ding, nedsat udåndingskapacitet, angstpræget
+adfærd/uro, talebesvær p.g.a. vejrtrækningsproblemer og eventuel blåfarvning af læber, ører og
+næsefløje (iltmangel).
+== Livreddende førstehjælp ==
+HLR ved livsløshed
+== Tilkald hjælp ==
+Ring 1-1-2
+== Almindelig Førstehjælp ==
+Hjælp personen med evt. at tage sin astmamedicin. Hold personen i ro,
+anbring ham siddende, stående eller i aflastende
+rygleje, afhængigt af ønske. Løsn stramtsiddende
+tøj, sørg for frisk luft, fjern røg og stærke lugte.
+Bevidstløse med vejrtrækning anbringes i stabilt
+sideleje.
+====== Blodigt opkast ======
+Blødning i mavesækken er den hyppigste årsag
+til blodigt opkast. Årsagen kan være sygdom,
+som f.eks. mavesår eller blødning fra spiserøret.
+Der kan enten være tale om en frisk lys blødning
+eller kaffegrumsfarvet opkast, alt efter hvor
+blødningen stammer fra. Blødningen kan være
+så kraftig, at personen udvikler shock.
+== Symptomer ==
+Lysfarvet  blodigt eller kaffegrumsfarvet opkast. Smerter fra maven. Alment påvirket med hurtig og svag puls, bleg og koldsvedende hud (shock).
+== Livreddende førstehjælp ==
+HLR ved livløshed
+== Tilkald hjælp ==
+Ring 1-1-2
+== Almindelig førstehjælp ==
+Anbring den syge i aflåst sideleje. Den syge må ikke få noget at spise eller drikke.
+====== Febersygdomme ======
+En række sygdomme viser sig ved, at den syge
+får feber. Feber er som regel tegn på infektion, og
+ofte vil man umiddelbart af symptomerne kunne
+slutte sig til infektionens art. Uden termometer
+kan man let skaffe sig et indtryk af, om en person
+har høj feber ved at førstehjælperen anvender sin
+egen hånd som temperaturføler.
+== Symptomer ==
+Varm/brændende	hud,	klam
+svedende hud, kulderystelser ved voldsom tem-
+peraturstigning og træthed.
+== Almindelig førstehjælp ==
+Rigeligt at drikke
+(kolde eller varme væsker efter behov) Ved
+kulderystelser tildækkes den syge med ekstra
+tæppe, indtil ophør af rystelser, herefter afdæk-
+kes vedkommende. Ved høj temperatur afdækkes
+den syge ved, at fjerne dynen og kun tildække
+med et lagen. Ved febersygdomme i mere end 3
+dage, bør læge kontaktes.
+====== Maveinfektioner =====
+Andre sygdomme, der kan give pludselig feber,
+er maveinfektioner. Maveinfektioner opstår ofte
+som følge af madforgiftning, der typisk stammer
+fra dårligt drikkevand fordærvet mad, eller dårlig
+håndhygiejne.
+== Symptomer ==
+Mavesmerter, som smerter forskellige steder i maven,
+diarré.
+== Almindelig førstehjælp ==
+Rigeligt at drikke i
+form af ikke kolde væsker. Eksempelvis cola el-
+ler „turistdrik“ (1 liter vand tilsat 2 spiseskeer
+sukker og 1/2 teske salt). Efter hver gang diarré
+drikkes 1 glas væske. Når opkast er ophørt, kan
+der indtages reven æble, banan, kiks eller lignen-
+de.
+== Forebyggelse ==
+Drik kun renset vand. Vask
+spisebestik og service grundigt. Gennemsteg/kog
+maden. Hav en god håndhygiejne, især omkring
+toilet besøg og buffeter.
+== Livreddende førstehjælp ==
+HLR ved livløshed
+== Tilkald hjælp ==
+Ring 1-1-2
+====== Sukkersyge (diabetes) ======
+Sukkersyge er en tilstand primært karakteriseret
+ved enten en for lille produktion af insulin, en
+nedsat følsomhed for den producerede insulin
+eller nedsat tolerance for glucose. Herved vil
+kroppen ikke være i stand til under alle omstæn-
+digheder at holde blodsukkeret på et for kroppen
+gunstigt niveau.
+Der skelnes mellem 2 typer af sukkersyge.
+Symptomerne på for højt og for lavt blodsukker
+kan ligne hinanden meget. Hvis man er i tvivl om
+blodsukkeret er for højt eller for lavt, behandles
+den syge med sukker, idet et for lavt blodsukker
+hurtigt kan udvikle sig til en livstruende tilstand.
+== For højt blodsukker ==
+Skyldes ophør med insulinbehandling, infektio-
+ner/graviditet eller alvorligt diætbrud.
+== Symptomer ==
+Udvikles langsomt over timer til dage: Tørst, mathed, kvalme, opkastninger, mavesmerter, omtågethed, bevidstløshed.
+== Tilkald hjælp ==
+Ring 1-1-2
+== Almindelig Førstehjælp ==
+Er personen vågen gives evt. hjælp til at tage insulin
+== For lavt blodsukker ==
+Skyldes for lidt mad, for meget insulin, hård
+fysisk aktivitet eller større mængder alkohol.
+== Symptomer ==
+Udvikles over minutter til timer:
+Sult, mat hed, svimmelhed, bleg, koldsved, rysten,
+omtågethed, sløret tale, mærkelig evt. aggressiv
+adfærd, kramper, bevidstløshed.
+== Tilkald hjælp ==
+Ring 1-1-2
+== Almindelig førstehjælp ==
+Er personen vågen gives sødt at drikke eller spise f.eks. sød saft, juice eller sukker.
+====== Epilepsi (kramper) ======
+Epilepsi er en alvorlig sygdom i centralner-
+vesystemet. Epilepsi viser sig ved pludselige
+anfaldsvise kramper, der er ledsaget af kortere
+eller længere bevidstløshed. Anfaldets varighed
+er normalt 2 til 10 minutter eller længere, før
+bevidstheden vender tilbage. Efter anfaldet
+vil personen være meget træt og øm i kroppen,
+ligesom der kan være hovedpine og trang til søvn.
+== Symptomer ==
+Rykvise kramper, bevidstløshed,
+evt. vandladning, fråde om munden og blåfarv-
+ning af læber, ører og næsefløje (iltmangel).
+== Stands ulykken ==
+Læg den syge ned, fjern alt
+omkring personen og beskyt hovedet mod stød
+så længe der er krampe, med evt. en jakke.
+== Livreddende førstehjælp ==
+HLR ved livløshed
+== Tilkald hjælp ==
+Ring 1-1-2
+Til personer, der er kendt som epilepsipatienter
+tilkaldes hjælp (1-1-2), hvis anfaldet varer mere
+end 5 minutter eller der optræder flere anfald
+umiddelbart efter hinanden, uden at den syge
+kommer til bevidsthed.
+== Almindelig førstehjælp ==
+Løsn stramtsiddende tøj og anbring den syge i stabilt sideleje når
+anfaldet er ophørt. Forsøg ikke at stikke noget
+mellem tænderne på den syge og forsøg ikke at
+give noget at drikke.
+====== Hjernehindebetændelse (Meningitis) ======
+Meningitis er en betændelses tilstand der sætter
+sig i hjernehinden og udvikler sig utroligt hurtigt,
+inden for blot få timer. Ca. 10 procent af befolk-
+ningen er bærere af bakterien, der sider i næsen
+og svælget og smitter igennem nys og hoste. Det
+er ikke alle der smittes der bliver syge, grun-
+det en del af befolkningens immunforsvar kan
+nedkæmpe bakterien, men hvis en ikke immun
+person smittes af sygdommen, er overlevelses
+chancen, hvis ubehandlet, meget lille og selv
+ved behandling er der stadigvæk en dødelighed
+på mellem 5-10 procent. Det er den bakterielle
+meningitis der er farligst og kræver omgående
+behandling med antibiotika direkte i blodårerne.
+== Symptomer ==
+Meningitis symptomer viser sig
+ved nakkestivhed, hvor det gør ondet hvis man
+prøver at bøje nakken. Mange får voldsom
+hovedpine, kvalme og opkastning. Meningitis
+patienter får ofte meget høj feber (39 - 41
+grader). Der kan ses småblødninger i huden på
+størrelse med knappenålshoveder, dette er et
+meget alvorligt tegn, der tyder på at sygdom-
+men har bredt sig til blodet og at patienten
+skal behandles omgående. Disse blødninger
+kan skelnes fra andet udslæt, ved at de ikke
+forsvinder når man trykker på dem med en finger.
+== Livreddende førstehjælp ==
+HLR ved livløshed. **Undgå mund til mund**
+== Tilkald hjælp ==
+Ring 1-1-2, bring patienten hurtigst muligt på hospitalet.
+== Omgivelserne ==
+De mennesker der har været
+omkring patienten, ifm. udbruddet, vil blive sat
+i karantæne, undersøgt for meningitis og tilbudt
+en vaccine.
+====== Forbrændinger ======
+Ved en kraftig varmepåvirkning af huden fore-
+kommer forbrændinger, Forbrændinger inddeles
+i 3 grader. Ved forbrændinger i ansigtet, er der
+risiko for indvendige forbrændinger af luftvejene.
+== 1 grads forbrænding ==
+Medfører rødme i huden. Den kendes typisk i form af en solskoldning. 1 gradsforbrændinger er ufrarlige men giver sviende smerte og let hudafskalning efter et par dage.
+== 2 grads forbrænding ==
+Medfører stærke smerte. Efter en halv til en hel time efter varmepåvirkningen dannes der væskefyldte vabler, ved dybere skader kan der være blod i vablerne. 2. Grads forbrændinger kan hele op uden men det er dog vigtigt at infektionen i det forbrændte område undgås.
+== 3 grads forbrænding ==
+Medfører forkulning, Anvend beskyttelsesmaske. Der er ingen smerter da nerverne er brændt. Ved skolninger ses hvid hud. Der kan være ætsende stof.
+Giv kun hjertemassage. 1-2 gradsforbrændinger vil ofte forekomme. En større forbrænding, en hel arm eller mere kan forsage shock tilstand grundet væskeudsivning.
+== Stands ulykken ==
+Læg den tilskadekommende ned på jorden og kvæl ilden med vand eller et tæppe. Sluk fra hovedet og ned efter. Alternativt nødflyt personen fra det brændende sted.
+== Livreddende førstehjælp ==
+HLR ved livløshed
+== Tilkald hjælp ==
+Ring 1-1-2
+== Almindelig førstehjælp ==
+Nedkøl det forebrændte område med tempereret vand (Stuetemperatur)  indtil smerten er væk. En våd klud kan lægges på og vendes hyppigt, hvis der er begrænset tilgang til vand. Giv den tilskadekommende noget at drikke, undgå alkohol, tobaksvarer og kaffe, da dette kan virke vandrivende og kar udvidende.
+== Søg læge ==
+Ved anden og tredje grads forbrændinger eller ved forbrænding omkrin gluftvejene, da der vil være risiko for invendige brandskader.
+====== Ætsninger ======
+Nogle stoffer, f.eks opvaskemidler, til opvaskemaskiner, el.syre fra bilbatterier, kan give ætsninger, der kan resultere i stærke smerter, beskadiget hud, der er enten bleg eller brunlig og i særligt slemme tilfælde kan ende i en shock tilstand.
+== Stands ulykken ==
+Undgå selv at berøre eller indånde ætsemidlet.
+== Livreddende førstehjælp A-B-C ==
+HLR ved livløshed.
+Anvend beskyttelsesmaske ved kunstigt åndedræt for ikke at komme i kontakt med det ætsende stof, eller giv kun hjertemessage.
+== Almindelig førstehjælp ==
+**Ved udvendige ætsninger: ** Skyld med rigelige mængder af vand indtil smerten er væk, dog mindst 30 minutter. Fjern tøj so er gennemvævet af det ætsende stof.
+**Ved ætsning af øjet: ** Åben øjet og skyld med vand fra næserod og ud. Hvis øjenskyllevæske er til rådighed, anvendes dette.
+**Ved indvendige ætsninger: ** Skyld og rens mund grundigt med vand. Giv vand eller mælk at drikke i små slurke. Undgå at fremprovokere opkast. Aflever så vidt muligt emballagen fra det ætsende stof til redningsmandskabet.
+== Søg læge ==
+Hvis det ætsende stof er kommet i øjet, hvis det ætsende stof er blevet indtaget, eller hvis patienten udviser symptomer på shock(bleg, koldsved, overfladisk vejrtrækning, omtåget)
+====== Varmepåvirkning (dehydrering) ======
+En persons krop kan ved pludselige temperaturforandringer, f.eks. i forbindelse med rejser, årets første hedebølge eller længerevarende ophold i solen uden nok væske, reagere med pludselig udmattelse og besvimelse. Den normale legemtemperatur er 37 grader. Ved legemstemperatur på 39,5 grader påvirkes centralnervesystemet. Hedeslag er en livstruende tilstand hvor kroppen mister evnen til at nedkøle sig selv, dette kan også opstå ved manglende væskeindtag/væskemangel.
+== Symptomer == Kramper i arme og ben, svedig og kold hud, hovedpine, opkast, sløv og forvirret, ophørende sved produktion hallucinationer og bevidstløshed.
+== Almindelig førstehjælp ==
+Giv rigeligt at drikke i små slurke, gerne sødt. Undgå kolde drikke, da dette kan give mavekramper og opkast. Fugt personens hud med vand og vift luft henover. Anbring den varmepåvirkede med ben og arme i koldt vand, eller læg personen ned og vikle våde tørklæder om ankler, håndled, isse og nakke. Undgå nedkøling med isposer.
+== Søg læge ==
+Ved bevidstløshed, hvis patientens temperatur bliver ved med at stige eller hvis patienten ikke får det bedre efter at være kommet i skygge og fået sødt at drikke.
+====== Kuldepåvirkning ======
+Årsagerne til underafkølning er alt fra kulde, væde, blæst, mangel på bevægelse og alkoholpåvirkning. Hvis en person opholder sig i vand, vil underafkølningen opstå meget hurtigere.
+== Symptomer ==
+Symptomer på underafkølning er kulderystelser, bleg og evt.  blåmarmoeret hud, nedsat bevægelighed i ben og arme og især hænder og føder. Ved svær underafkøling vil der opstå dyb bevidstløshed og risiko hjertestop.
+== Stands ulykken ==
+Beskyt mod kulde og væde, anbring den kuldepåvirkede i læ, hvis personen er omtåget eller bevidstløs skal denne transpoteres i vandret stilling, da der ellers er risiko for hjertestop.
+== Almindelig førstehjælp ==
+Opvarm den kuldepåvirkede person. Hvis personen er vågen: Aftag vådt tøj. Indpak personen i et redningstæppe med søvsiden indad og herefter i tæpper eller andet. Giv varmt sødt at drikke(ikke kaffe og alkohol, da dette er karudvidende )
+== Fysisk aktivitet ==
+Aktiver personen fysisk f.eks. ved kuskeslag eller march.
+== Kammeratopvarmning ==
+Lig f.eks. tæt sammen i en sovepose.
+== Søg læge ==
+Ved bevidstløshed, hvis personen er omtåget eller hvis personen ikke længere har kulderystelser. Bevidstløse skal altid opvarmes af en læge.
+====== Hovedskader (Hjernerystelse) ======
+Hoved og ansigtslæsioner opstår ofte i forbindelse
+med vold, trafikulykker, fald og sportsulykker.
+== Symptomer ==
+Symptomer på en hjernerystelse
+er Smerte, kortvarig bevidstløshed, hukom-
+melsestab lige efter ulykken, kvalme og evt.
+opkast. Ved kraniebrud, kan der ses blødning
+eller udsivning af klar væske fra øre og/eller næse.
+== Stands ulykken ==
+Tal til den til skade kommende
+forfra så denne ikke drejer hovedet. Støt hoved
+og nakke i finde stillingen.
+== Almindelig førstehjælp ==
+Ved mistanke om
+brud på nakke eller ryg, sikres den tilskadekom-
+mende i findestillingen. Ved åbent kraniebrud
+anlægges en løs forbinding for at standse blødnin-
+gen. Ved mistanke om hjernerystelse overvåges
+den tilskadekommende, en gang i timen skal den
+tilskadekommende redegøre for navn, dag og sted.
+== Faresignaler ved hjernerystelse ==
+Hvis perso-
+nen har været bevidstløs i mere end få minutter.
+Hvis den tilskadekommende efter opvågning,
+igen bliver søvnig eller ukontrollerbar. Hvis den
+tilskadekommende efter bedring igen får det
+bedre.
+== Søg læge ==
+Hvis patienten ikke kan redegøre for
+hvor patienten er, eller hvis patienten udviser et
+eller flere faresignaler.
+====== Knoglebrud ======
+Årsagerne til et brud kan være direkte slag, fald,
+vrid, skud eller overbelastning. Der skelnes mel-
+lem 2 typer af knoglebrud. Lukket knoglebrud,
+hvor huden er hel og ikke truet af gennembrud fra
+knogleenderne. Åbent knoglebrud, hvor huden
+er gennembrudt af knogleenderne, eller trues af
+gennembrud.
+== Symptomer ==
+Smerte, hævelse, misfarvning, fejlstilling, nedsat bevægelighed, føleforstyrrelser, løshed, blødning og koldsvende hud(shock).
+== Stands ulykken ==
+Undgå unødvendig bevægelse
+af det skadede område. Støt det skadede område
+med hænderne, eller understøt det med beklæd-
+ning, tæpper etc. I findestillingen.
+== Almindelig førstehjælp ==
+Åbne knoglebrud forbindes som sår med fremmedlegeme. Med en ring
+lavet af tørklæde eller lignende (dougnut) støttes
+knoglenderne i såret. Anlæg løs forbinding. Alle
+knoglebrud immobiliseres enten mod underlaget,
+kroppen eller i en skinne. Ved bevidstløshed
+med vejrtrækning anbringes den tilskadekomne i
+aflåst sideleje i forhold til skaden
+== Søg læge ==
+Søg altid læge ved brækkede lemmer.
+Ved komplicerede brud, f.eks. på ben, ryg eller
+Nakke skal der ringes 1-1-2 da patienten skal
+afhentes af en ambulance.
+====== Forstuvninger og muskelskader ======
+Forstuvning er en påvirkning af leddet, hvor det bliver overstrakt for herefter at vende tilbage til normal stilling. Disse skader kan opstå ved idræt, fald eller stød. Påvirkningen af leddet forårsager blødning og væskeudtrækning i leddet og det omgivende væv med deraf følgende smerte og hævelse. Muskelskader kan opstå ved slag mod et kropsområde eller ved overrivning af muskelceller(fibersprængning). Herved kan der opstå en kraftig blødning i muskulaturen.
+== Symptomer ==
+Smerte/ømhed, hævelse, misfarvning og nedsat bevægelighed.
+== Almindelig førstehjælp ==
+RICE princippet bruges til at behandle forstuvninger, jo hurtigere RICE behandlingen påbegyndes, jo bedre er virkningen. REST: Stop fysisk aktivitet, for ikke at forværre skadens omfang.
+**ICE - Compression **: Is og kompression tryk direkte på det skadede område for at standse blødningen. Anlæg 4-6 rundture elastikbind stramt omkring det skadede område, men ikke så stramt, at det forhindrer blodcirkulationen. Ispose anlægges på det skadede område, oven på elastikbindet. Isposen fikseres med den resterende del af bindet. Kulde har en dæmpende effekt på blodcirkulationen og herved blodudsivning og hævelse i vævet. Kulde er også smertelindrende. Kuldebehandling foretages i op til 20 min. 1-4 gange efter behov/smerte.
+**Elevation**: Løft det skadede område over hjerteniveau. Ved mistanke om muskeloverrivning, knoglebrud, og ledbåndsskade skal den tilskadekomne straks transporteres til læge eller skadestue.
-  * [[https://drive.google.com/file/d/0B3W_xfPrebN2Y2JjMVhHdXlYaU0/view?usp=sharing| Link til cases]]
-//I dette dokument er der løsninger til scenarier der opstilles i repetition af førstehjælp.//
-//Ovenstående dokumenter er ikke i sig selv nok information til at dække over, hvad en vektor skal kunne mht. førstehjælp. Dette er blot en opsummering af, hvad det praktiske førstehjælpskursus dækker.//