da:rusturen:ansvarsposter

Ansvarsposter


For både deltagernes og arrangørenes behag og sikkerhed, er der til hver en tid minimum to ædru personer på en rustur. Disse vagter bliver som oftest taget i intervaller af 24 timer ad gangen.

For at sikre at en vagt er ædru når vagten starter, er det et krav at den pågældende arrangør stopper alt alkoholindtag 16 timer inden påbegyndt ædruvagt.

Det skal tilføjes at det sagtens kan lade sig gøre ikke at være ædru 16 timer efter endt alkoholindtag. Er man stadig beruset ved påbegyndt vagt, anses dette som værende en overtrædelse af indholdet i vektorkontrakten og kan medføre sanktioner.


Dagsansvarlig

Den dagsansvarlige er den ene af de to ædruvagter. Det er denne person der har det overordnede overblik på et bestemt tidspunkt på rusturen. Det er ham/hende der har sidste ord i alle beslutninger, og som håndterer situationer så som skader, udefrakommende og konfliktsager.
Den dagsansvarlige står for, at koordinere alle de tinge der sker på rusturen, så tidsplanen bliver fulgt bedst mulig og med så lidt ventetid som mulig. Hvis maden er forsinket, eller der er en leg der trækker ud, er det dagsansvarliges ansvar at sørge for, at tilpasse tidsskemaet efter dette/winge noget så det hele tiden virker som om, der er styr på det. Det er også dagsansvarlige som kommunikerer med køkkenet ang. flytning af tidspunkter til måltider, eller hvis køkkenet skal have noget klar til et løb.

Dagsansvarliges har til enhver tid:

  • Styr på tidsplanen
  • Overblik over hvad der sker på turen
  • Ansvar for kommunikationen mellem køkkenet og vektorene (hvis denne ikke er uddelegeret til bonusansvarlige)
  • Ansvar for kommunikation med eksterne oplægsholdere/hyttefar
  • Beslutningskompetence i alvorlige situationer med skader
  • Ret til at smide vektorer og eller russer i seng
  • Sidste ord i sager hvor der skal besluttes noget med det samme

Kørselsansvarlig

Den anden ædruvagt er den kørselsansvarlige. Det er denne person der skal ud og køre, hvis akut er brug for lægehjælp, ingredienser til et måltid eller lignende. Denne person skal være i stand til at køre bil på alle tider af døgnet, og kan derfor have behov for nogle ekstra timers søvn før og i løbet af vagten.

Kørselsansvarlige kan bruges til:

  • Kørsel til og fra skadestuen
  • Kørsel for afhentning af glemte madvarer løbende (efter aftale med køkkenet)
  • Kørsel pga. ærinder som dagsansvarlige siger god for

Bonusansvarlig

Bonusansvarlige agerer i de fleste tilfælde som den dagsansvarliges højre hånd.

Bonusansvarlige er ikke en selvfølge på alle ture. Dog er det en rigtig god idé for de store ture, da en dagsansvarlig kan uddelegere en del af sit arbejde til bonusansvarlige og på denne måde holde overblikket over, hvad der sker mere effektivt.

Bonusansvarlige kan bruges til opgaver som:

  • Formidling af beskeder sammen med de andre ædruansvarlige
  • Opfyldning af toiletpapir på toiletterne når det mangler
  • Overtage for dagsansvarlige i en situation hvor nogen skal forlade hytten
  • Tage sig af skader
  • Hjælpe med løbposter (hvis der skal hentes vand til en leg og der kun er en vektor på denne post etc.)

Hvis der er styr på alt ovenstående, bliver bonusansvarlig bare hyggeonkelen.


Den læskeansvarlige bestiller læske og står for optælling af læske på rusturen. Det er typisk også denne person, der har ansvar for mosemaskinen (læske programmet) og streglister, samt at læske/pant stilles som det skal, når det skal returneres. Posten kan med fordel varetages af flere personer (2 pr normal størrelse vektorhold), da det især på rusturen er lækkert at have en at sparre med.
Som læskeansvarlig får man et dokument, som beskriver, hvordan man håndterer alle slags udfordringer, som en læskeansvarlig kan blive udsat for, samt hvordan tingene skal gøres. Der bliver også indkaldt til et „læske-ansvarlig“ møde, hvor alt omkring rustur gennemgås af LæskeKABS

For en beskrivelse af, hvordan man bestiller øl, se How-to-flaske.
Det tilhørende mosemaskinen kan for de læskeansvarlige findes på Inside.

For en oversigt over, hvordan læske skal sorteres og håndteres, se læskesortering.

  • Husk at printe stregelister hvis scannersystemet går i stykker, eller ikke fungerer optimalt.
  • Vedr. stregkoder
    • Gå i gang med at generere stregkoder til alle på turen tidligt.
    • Husk at laminere stregkoderne og sætte disse på keychains.
    • Det er en god idé at lægge badges og keychains i samme poser til når i skal afsted.
  • Ved et flertal af hytterne kan der med fordel bruges pantsække til ciderflaskerne, snak med LæskeKABS om dette.
    • En pantsæk kan indeholde mellem 65-70 ciderflasker, så er den på ca. 14,5 kg (Må maks veje 15 kg)

Står for det samlede regnskab på rusturen og for at lave et endeligt regnskab til sidst, som skal gives til Inge på PF-sekretariatet. Snak med Inge eller jeres KABS hvis I er i tvivl om noget. Som ansvarlig for den eksterne økonomi skal men deltage i et oplæg udarbejdet af en KABS og PF-bestyrelsens forretningsrådsformand.

Gode råd

  • Nummerér og gem alle bonner, så de nemt kan føres ind i et Excel-ark eller lignende med referencer.
  • Sørg for at gøre det overskueligt på forhånd, så det er nemt at se, hvem der har betalt for hvad.
  • Tilføj udlæg til regnskabet med det samme, også under rusturen, så du løbende kan følge med i hvor mange penge i har at arbejde med. Dette er en også en god idé, da et evt. underskud kan reddes vha. ølregnskabet hvis dette vides når ølregnskabet bliver gjort op.
  • Opret eventuelt en separat konto til Ekstern Økonomi (mange steder er det gratis) på denne måde er man helt sikker på at det hele går op.
  • Husk at medregne diesel til varevogn(ene) i budgettet fra start! På denne måder er der ikke er nogle uventede ekstra udgifter til sidst.
  • Bliver der købt alkohol eksternt til f.eks. festaftenen, bliver dette IKKE dækket af PF. Sørg for at få en seperat bon med alkohol, og medregn denne i ølregnskabet i stedet.

For mere information se Økonomi.


Den person der snakker med Inge om at bestille en varevogn (det gør Inge til rusturene) sørger for at nogen henter den/dem. Personen er ligeledes ansvarlig for at få den/dem tilbage igen.

Gode råd

  • Få alle, der har mulighed for at køre varevognen, til at scanne deres kørekort ind (forsiden). Mobilbilleder plejer også at være ok.
  • Sørg for at den, der afleverer bilen ved, at den skal tankes før den afleveres til Europcar.
  • Inge vil helst have en oversigt over alle kørekort i en pdf-fil. Gør dette, så bliver det nemmere for alle.

Overordnet ansvarlig for at alt kommer med i drejebogen, samt at der er en fornuftigt sammenhæng i forhold til opsætning, rækkefølge osv. Denne post kan med fordel varetages af en andengangsvektor.

Gode råd

  • Før I begynder at skrive noget, bør I blive enige om, hvilket program I skriver i, samt sikre at alle har programmet. (De fleste skriver i Word eller LaTeX.)
  • Bliv også gerne enige om hvilke navne I skriver, og hvordan de staves (søg og erstat kan godt blive træls, hvis alle har skrevet forskellige navne og stavet dem forskelligt).
  • Bliv eventuelt enige om en farvekode for hver person, da dette gør drejebogen mere overskuelig og letter gennemlæsningen, da man hurtigt kan spotte, hvor man står som ansvarlig.

Den anlægsansvarlige står for musikken på rusturen. Dette indebærer opsætning af programmet Silverjuke og bestilling af anlæg til rusturen af anlægsKABS.

I det følgende findes der en "How-to-anlæg"-guide.


På rustur er man kontaktperson og den, der aftaler afgangs- og afhentningstider med Inge. Desuden er man også den, der på afgangsdagen har kontakten med buschaufføren og sørger for at bussen kommer, hvor det er aftalt. Desuden er det også denne person, der spørger om/holder styr på reglerne i bussen.

Gode råd

Snak altid med buschaufføren, når de ankommer. De plejer at være flinke. Spørg i den sammenhæng, om det er okay at drikke øl i bussen (hvis I har det med), om I må bytte pladser løbende til speed-dating, om toilettet må bruges, og om I må bruge mikrofonen. Skulle man finde på at sælge øl og cider på busturen, skal dette selvfølgelig også aftales med buschaufføren. Her er dåser at foretrække.


Har kontakten til hyttefar/mor. Dvs. at de har har nummeret på denne person og står for overordnet kontakt.
For mere information om en specifik hytte, se rusturshytter

Fra 2018 og frem er det KABS som er hytteansvarlig på hver enkel tur.

Gode råd

Ring en uge eller to i forvejen og aftal hvornår KABS og hyttebumser har mulighed for at komme ind i hytten, samt informér om hvornår resten kommer. Så snart noget af stor betydning går i stykker, ring da til hyttefar/mor. Vent ikke til I tager hjem.

Som hytteansvarlig kan man fordel også stå for at udarbejde et brev til naboerne, der bor omkring hytten. Giv dem gerne et eller flere numre de kan ringe til, hvis de synes, at der bliver larmet for meget. Så slipper man for, at de ringer direkte til politiet, bare for at få jer til at skrue ned for musikken.

Ved denne ansvarspost kommer man MEGET langt med liking. Sørg for at hyttefar og naboerne får et godt førstehåndsindtryk af jer som arrangører, det kan betyde færre problemer og misforståelser.


På både retnings- og tværvektorhold samt weekendholdene er der en række ansvarsposter, som forskellige vektorer skal påtage sig. Man kan sagtens have flere ansvarsposter som vektor. Der kan desuden dukke nogle ektra opgaver op løbende, som man påtager sig ansvaret for. Nedenfor er de mest almindelige poster gennemgået kort, for at give jer et overblik over, hvad I kan komme til at stå for.

På vektorhold vil man typisk have nogle fælles udgifter. F.eks. spiser de fleste sammen til vektormøderne, og har udgifter til kostumer og gadgets på OPtur. Det er her en fordel at have en, som har et overblik over hvad der er blevet lagt ud for. Der er udarbejdet et dokument, som man med fordel kan bruge, hvis man vælger at tage denne post.

Regnskabsapps
WeShare - by MobilePay
Hvis I vil gøre det så nemt som muligt for alle at følge med i, hvad der er brugt af penge på holdet, kan det være smart at få alle på vektorholdet til at hente en app. Denne kan både klare alle udregninger for jer og sørge for, at alle har en mulighed for at følge med i, hvad der overføres og at alt er kommet med.

Hvis I i forvejen har MobilePay, er WeShare en rigtig smart og nem løsning. Denne app lader alle deltagere:

  • tilføje deres udlæg
  • tilføje udlæg for andre
  • rette løbende
  • betale løbende
  • angive hvem, der skal betale for et givent udlæg

Det hele bliver betalt direkte med MobilePay til de rette brugere – det kan næsten ikke blive nemmere.

Ellers kan I også vælge en anden app, SplitWise som laver mange af de ovenstående ting, men ikke giver mulighed for at betale de forskellige brugere direkte. Det er lidt mere arbejde, men sparer dig stadig for en masse unødvendige udregninger. Splitwise i Google Play

Begge apps findes både til Android og iOS.

Gode råd

  • Få de andre til at skrive på bonnen hvem der har lagt ud, samt hvad anledningen var. Så er det lettere at holder styr på det hele, når det skal skrives ind.
  • Benyt sider som http://www.hvemskylderhvem.dk eller Excel-ark til at holde styr på, hvem der har lagt ud for hvilke ting. På denne måde kan alle følge med i, hvad er er lagt ud for og om det er de rigtige beløber. Derudover er det nemt at overskue overførsler.
  • At bede alle om at overføre et fælles accepteret beløb til en rådighedskonto er en rigtig god løsning, så der ikke er nogen der ender med at lægge meget mere ud end andre. Når kontoen er tom, kan man, hvis der er flere udgifter, opkræve et nyt beløb. Dette sparer den økonomiansvarlige for meget arbejde efter august.
  • da/rusturen/ansvarsposter.txt
  • Sidst ændret: 2023-12-19 11:43
  • af hilarius23admin