Tilbage til Vektor
Ansvarsposter på vektorholdet
På både retnings- og tværvektorhold samt weekendholdene er der en række ansvarsposter, som forskellige vektorer skal påtage sig. Man kan sagtens have flere ansvarsposter som vektor. Der kan desuden dukke nogle ektra opgaver op løbende, som man påtager sig ansvaret for. Nedenfor er de mest almindelige poster gennemgået kort, for at give jer et overblik over, hvad I kan komme til at stå for.
Intern økonomi
På vektorhold vil man typisk have nogle fælles udgifter. F.eks. spiser de fleste sammen til vektormøderne, og har udgifter til kostumer og gadgets på OPtur. Det er her en fordel at have en, som har et overblik over hvad der er blevet lagt ud for. Der er udarbejdet et dokument, som man med fordel kan bruge, hvis man vælger at tage denne post.
Regnskabsapps
Hvis I vil gøre det så nemt som muligt for alle at følge med i, hvad der er brugt af penge på holdet, kan det være smart at få alle på vektorholdet til at hente en app. Denne kan både klare alle udregninger for jer og sørge for, at alle har en mulighed for at følge med i, hvad der overføres og at alt er kommet med.
Hvis I i forvejen har MobilePay, er WeShare en rigtig smart og nem løsning. Denne app lader alle deltagere:
- tilføje deres udlæg
- tilføje udlæg for andre
- rette løbende
- betale løbende
- angive hvem, der skal betale for et givent udlæg
Det hele bliver betalt direkte med MobilePay til de rette brugere – det kan næsten ikke blive nemmere.
Ellers kan I også vælge en anden app, SplitWise som laver mange af de ovenstående ting, men ikke giver mulighed for at betale de forskellige brugere direkte. Det er lidt mere arbejde, men sparer dig stadig for en masse unødvendige udregninger. Splitwise i Google Play
Begge apps findes både til Android og iOS.
Gode råd
- Få de andre til at skrive på bonnen hvem der har lagt ud, samt hvad anledningen var. Så er det lettere at holder styr på det hele, når det skal skrives ind.
- Benyt sider som http://www.hvemskylderhvem.dk eller Excel-ark til at holde styr på, hvem der har lagt ud for hvilke ting. På denne måde kan alle følge med i, hvad er er lagt ud for og om det er de rigtige beløber. Derudover er det nemt at overskue overførsler.
- At bede alle om at overføre et fælles accepteret beløb til en rådighedskonto er en rigtig god løsning, så der ikke er nogen der ender med at lægge meget mere ud end andre. Når kontoen er tom, kan man, hvis der er flere udgifter, opkræve et nyt beløb. Dette sparer den økonomiansvarlige for meget arbejde efter august.
Citatansvarlig
Citatansvarlig skriver alle sjove eller sjofle citater ned, som man derefter kan printe og hænge op på rusturen. Man skal derfor være god til at spotte, hvornår der er et godt citat.
Gode råd
- Husk at skrive citaterne ned.
- Brug en fælles Facebook-chat til at skrive citater. Alle kan skrive citater og man skal ikke tænke på backup.
- Alternativ kan Drive, Dropbox eller lignende bruges til citater.
For rustursrelevante ansvarsposter og studiestarten, se Ansvarsposter