da:vektor:vektorhjalp

Tilbage til Vektor

I dette afsnit er nogle af de vigtigste organisationer du som vektor har brug for kendskab omkring for at kunne vejlede dine russer.


I studievejledningen er der ansat studerende samt en fuldtidsvejleder. Deres job er at hjælpe nuværende og kommende studerende med råd og vejledning om studiet gennem personlige samtaler. I studievejledningen kan man få en personlig samtale med en ældre studerende, der er underlagt tavshedspligt.
Nogle nystartende har i begyndelsen studiemæssige problemer og kan have brug for at tale med andre om det. Studievejledningen kan blandt andet hjælpe med og oplyse omkring:

  • Personlige samtaler
  • Hjælp i forbindelse med dispensationer
  • Generelle spørgsmål om studiet
  • Udlandsophold
  • Meritoverførsel af point fra andre uddannelser
  • Studieplanlægning
  • Orlov
  • Optagelseskrav og ansøgning

Studievejledningen har åbent for personlig henvendelse hver mandag til fredag kl. 10:00 - 14:00 og telefonisk henvendelse hver mandag til fredag kl 09:00 - 15:00. Der er åbent i hele 13-ugersperioden, i eksamensperioden samt i 3-ugersperioden, men har lukket i juli måned samt i påske-, efterårs-, og juleferien. Studievejledningen kan også kontaktes pr. e-mail (studvejl@adm.dtu.dk).

Studievejledningen
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 101A
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 45 25 11 99
E-mail: studvejl@adm.dtu.dk

Op til studiestart skal mange administrative ting ordnes, hvoraf de fleste klares af AUS. Hvis alt forløber optimalt, burde der ikke opstå problemer, men det kan f.eks. ske det, at en af de nystartende ombestemmer sig i sit valg af bachelorlinje eller ikke har modtaget et studiekort. I disse tilfælde skal man henvende sig hos AUS.
AUS skal kontaktes, hvis der er problemer med eller der ønskes oplysning om følgende punkter:

  • Skift af bachelorlinje
  • Studiekort
  • Password til DTU-netværket
  • SU
  • Kursustilmelding
  • Karakterer
  • Legatansøgning
  • Meritoverførsel
  • Orlov
  • Studiekrav og regler
  • Dispensationsansøgning
  • Udlandsophold

AUS udsender jævnligt meddelelser på Portalen vedr. for eksempel eksamenstilmelding, tilmelding til bachelorprojekt eller hvis der sker ændringer i de nuværende studieregler.

Afdelingen for Uddannelse og Studerende
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 101A
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 45 25 10 69
E-mail: uddannelse@adm.dtu.dk

Studenterrådgivningen er et gratis tilbud til de studerende, der måtte have brug for personlige samtaler med en professionel rådgiver. Der er mulighed for at tale med en socialrådgiver, en konsulent og en psykolog, som alle er underlagt tavshedspligt, og den studerende er sikret fuld anonymitet. Studerende er velkomne til at henvende sig med alle slags problemer, som kunne omhandle:

  • Økonomi
  • Bolig
  • Isolation og ensomhed
  • Forældreproblemer
  • Parforholdsproblemer
  • Social usikkerhed
  • Tab og sorg

Desuden findes der masser af information på deres hjemmeside omkring studieteknikker, eksamensangst, gruppearbejde og meget mere.
De har ikke en afdeling på DTU, men hvis ikke man vil bevæge sig ind til København, har de telefonrådgivning fra 11.00-12.00 hver dag. Desuden er der en anonym mail-brevkasse for DTU studerende, som kan findes via deres hjemmeside under DTU-afdelingen.

Studenterrådgivningen
Dronningens Tværgade 30, 2
1302 København K
Tlf. 70 26 75 00
www.srg.dk

Studenterpræst Jørgen Bo Christensen er ansat ved Lundtofte Kirke og har DTU Lyngby campus som sit daglige arbejdsområde. To ting bliver præsten især brugt til: Personlige samtaler og undervisning.
Man kan derudover deltage i en studiekreds, eller man kan aftale et individuelt læse- og samtaleforløb med udgangspunkt i en teologisk eller filosofisk tekst.
Præsten holder gudstjeneste søndage enten i Lundtofte Kirke kl. 10.30 eller i Geels Kirkesal kl. 10.30. Han er derudover til rådighed for studerende, der ønsker dåb eller vielse. Samtalerne er noget af det, han bliver brugt mest til. De kan være enkeltstående, men det mest almindelige er, at det handler om samtaleforløb over en til tre måneder. Samtalerne kan handle om personlige og eksistentielle ting såsom stress, sorg, kærestesorg, tro, ensomhed, angst, svære valg, lavt selvværd mm. For at sikre nær kontakt med de studerende har Jørgen kontor på DTU-Lyngby i Studentercenteret, hvor han har kontortid tirsdag til fredag.
Hvis man vil bruge præsten til at holde oplæg i forbindelse med rusvejlederseminarer og lignende, er man velkommen til at henvende sig. Jørgen har undervist igennem mange år, bl.a. har han undervist i Filosofisk Etik på DTU.

Universitetspræst ved DTU
Jørgen Bo Christensen
Bygn. 101 E - 1. sal, kontor 145A
Træffes tirsdag-fredag fra 9-15
Tlf. 2442 5975
E-mail: pastor@pf.dk
Hjemmeside: www.studenterpraest.dtu.dk

KKO ledes af udviklingskonsulent Lotte Kristensen og består derudover af et bredt netværk af nuværende og tidligere kollegianere, og andre med en stor og bred erfaring og viden, som ordningen kan trække på. På den måde har KKO viden inden for alle områder.

De vil hjælpe dig med at finde svar følgende spørgsmål:

  • Kan jeg klare studiet?
  • Hvordan finder den rigtige kæreste mig?
  • Indeholder livet andet end øl, tv og computere?
  • Holder mine fremtidsplaner?
  • Har jeg tid nok?
  • Fylder min familie for meget eller for lidt?
  • Lider jeg af stress eller depression?

KKO-kontakt
Lotte Kristensen
PF-gangen
Mail: lotte@KKO.DTU.dk
Tlf: 40424454

  • da/vektor/vektorhjalp.txt
  • Sidst ændret: 2020-03-16 16:02
  • af bjarke