How-to-Drejebog

Drejebogen er din bibel på rusturen. Det er i denne du finder informationer om alt hvad der skal foregå på rusturen og det er derfor vigtig at informationen er korrekt, nemt forståelig og let tilgængelig.

I det følgende vil indholdet i en drejebog forklares. Her vil der både blive beskrevet hvad en drejebog skal indeholde, gode råd og ekstra fifs som gør det nemmere at benytte drejebogen optimalt på rusturen.

Forklaringerne på denne side er ikke de endegyldige svar eller løsninger på, hvordan en drejebog kan laves, men de giver et godt indblik i hvad man kan vælge at gøre og er i de fleste tilfælde en måde at undgå dobbeltarbejde, spild af tid og/eller fejl på. Rettelser, tilføjelser eller ændringer modtages med kyshånd.

Når der laves en drejebog er det en god idé at have en person som er ansvarlig for at sætte ting ind i drejebogen når de er blevet godkendt. På denne måde er der ikke tvivl om, hvilken måde tingene skal gøres på og drejebogen får et ensartet look.

Som oftest arbejder flere vektorer på den samme opgave og skrives drejebogen i LaTeX er det en god idé at sørge for, at der til hver aktivitet sidder en, som ved, hvordan det skrives i LaTeX. På denne måde undgår man det dobbeltarbejde der ellers vil ligge i at have en person til at konvertere fra Word/Docs etc. til LaTeX.

Der er mange vektorer der skal have adgang til den samme information. Dette gælder både det overordnede tidsskema, informationer om hvornår der er mad og varighed af de forskellige aktiviteter. Det er en god idé at fastlægge disse informationer tidligt og have dem printet ud/hængt op, for at lette processen.

Selv om nogle vektorer arbejder på udførelsen af en aktivtet, f.eks. natløbet, betyder dette ikke, at det nødvendigvis er de samme vektorer der laver det tilhørende rotationsskema. Det kræver dog, at der er en god dialog mellem de to udførende parter, for at få rotationsskemaet til at passe med natløbet og man skal huske at opdatere personen der laver rotationsskemaet, hvis man ændrer ting (f.eks. laver poster med mere end 1 hold, lader en post stå uden hold en omgang eller lignende) så rotationsskemaet altid passer med det faktiske løb.

• Hvem må hvad?

Sørg fra start af at gøre det klart, hvilke mapper alle må dele filer i, og hvilke mapper man helst ikke skal ændre ting i.

• Hvordan kan man kigge i drejebogen uden at forstyrre master-dokumentet? (Hvordan kan man opstille en hensigtsmæssig mappestruktur?)

Opret eventuelt løbende en pdf-version af drejebogen som folk kan kigge i, så slipper den drejebogsansvarlige for at skulle tage hensyn til, at folk vil compile drejebogen for at få det nyeste eksemplar.
Lav eventuelt overordnede mapper til billeder, tekst, andre informationer, badges etc. så det er nemt at finde rundt i de forskellige ting. Giv gerne mapperne og deres indhold nogle selvforklarende navne, så alle er med på hvad der sker.

• Sharelatex vs. tex-filer delt i Dropbox

Vælger man at skrive drejebogen i Sharelatex ellr Dropbox, kræver dette, at der til enhver tid er internet på forberedelsesturen, hvis alle skal kunne være informerede om, hvilke ændringer der bliver lavet. For begge muligheder gælder det, at man separat kan arbejde på forskellige dele af drejeboge simultant, men som nævnt ovenover er det bedre at der er én person ansvarlig for indsættelse i denne.

Indholdet er forsøgt beskrevet i en kronologisk rækkefølge som drejebogen gerne må følge for at være lettest mulig at følge med i på rusturen. Hvis man laver for mange sidehenvisninger kan det blive uoverskueligt da drejebogen normalt er omkring 40+ sider. Prøv derfor i stedet at gøre den dagsbaseret og tilføj den information der skal bruges den pågældende dag, lige hvor den skal bruges, altså: ingen bilag!

• Kontaktoplysninger på KABS/Vektorer/hyttebumser
  
• Hyttefar
  
• Politi
• Sygehus

Pakning af bil (KABS og hyttebumsers ansvar)
Lav en liste over, hvem der er ansvarlige for at skaffe de forskellige ting der skal med i bilen og sørg for at dobbeltjekke, at de alle er der inden afgang, så vektorene skal have mindst muligt med busserne.

Ved afgang er det som regel vektorene alene der står for at få alle russer og vektorer med i busserne. For at dette skal foregå så nemt som mulig er det en god idé at have en fuld liste over vektorer og tværhold bagerst i sin drejebog. Denne skal indeholde både tvær- og retningshold samt den ansvarlige vektor. Skemaet kan bruges som afkrydsningliste ved afgang, til at sætte streger for øl på vej til hytten og til optælling ved morgenmad/løb eller lignendene.

Udover at have denne liste på plads skal der også være vektorer ansvarlige for de forskellige busser (busansvarlige) og hvis der skal medbringes drikkevarer er der også brug for nogle der er ansvarlige for, at disse kommer med. Skulle der være andet der skal med busserne er dette også en god idé at angive i drejebogen samt at finde en ansvarlig for, at det sker.

Busunderholdning
På turen derned skal russerne aktiveres. Dette kan gøres på forskellige måder. Nogle forslag er opremset nedenunder:

• Speed-dating
• Tip-en-13'er
• „Hvad-ville-du-helst“

* Indlogering (plan over hvilke vektorer der sover hvor) * Velkomst

Inden man kan lave tidsskemaet, skal man have en oversigt over, hvad der sker de forskellige dage. Dette er noget af det første man som vektorhold samlet tager stilling til. Når det er blevet fastsat hvad de forskellige dage skal indeholde, kan man begynde at arbejde på de forskellige delelementer.

I tidsskemaet står der altså

• Aktivitet
• Tidspunkt for aktivitet
• Sted
• Rekvisitter
• Ansvarlig for aktiviteten
• Dens varighed
• Måltider
• Skift af veste
• Løbende ansvarsopgaver
• Hvornår kommer rektor og dekanen, Bestyrelsen, IDA etc.
• Ædruansvarlige
• …

På rusturen vil der være flere eksterne oplæg. Dette kan bl.a. være rektor og dekanen, PF's bestyrelse og/eller IDA mf. Når disse kommer ud, skal der ofte gøres ting klar. Evt. skal der stilles stole indenfor, så alle kan høre, hvad der bliver sagt, der skal måske findes en projektor frem eller lign. Dette kræver hjælp fra flere parter. De ansvarlige for at tingene blvier gjort skal angives i det til dagen hørende tidskema med tidspunkt og en kort beskrivelse af opgaven.

Til de forskellige løb skal der laves en overordnet løbsbeskrivelse og beskrivelse af de enkelte poster. Der skal angives hvor lang tid det tager at udføre en post samt hvordan man signalerer, at der skal roteres.

Postbeskrivelserne skal helst være så gode, at man frafald af en arrangør skal kunne sætte en anden arrangør til at overtage posten uden at denne behøver at kende postens indhold på forhånd. Sørg derfor for, at få en person til at læse din beskrivelse igennem når du synes den er færdig (gerne en, der ikke kender legen).

Følgende skabelon kan bruges til løbs- og postbeskrivelser:

Løbsnavn
Tidspunkt
Ansvarlig
Beskrivelse
Samlet materialeliste
Rotationsskema
Oversigtskort over posternes placering
Evt. pointskema

Postnummer - Postnavn
Ansvarlig
Materialer
Sted
Beskrivelse

• Husk altid at lave en nødplan i tilfælde af kraftig regn/sne/storm/hagl/dommedag, som udelukker udendørs aktiviteter.
• Det er en god idé hvis kørselansvarlige ikke har en post alene, da han/hende kan være ude at køre når løbet afholdes.

For mere information om rotationsskemaerne, se rotationsskemaer, eller Tabeller i LaTeX

Selv om man tilføjer information om ansvarsposter løbende i et tidsskema er det også smart at lave fulde oversigter over nogle specielle ansvaropgaver. Dette kunne bl.a. være alle de ansvarlige for:

• Ædruvagter (dags-, kørsels-, køkken- og evt. bonusansvarlig)
• Morgenrejsning

Ved at gøre dette kan man hurtig danne sig et overblik over, hvad man vil gøre, hvis en vektor f.eks. ikke kan danse morgendans alligevel. I stedet for at skulle bladre hele drejebogen igennem for at finde den ansvarlige på dagen, er det hurtigt gjort i en fuld oversigt.

Til mange løb og aktiviteter skal der bruges materialer ud over der der er med i badekar eller kan findes i køkkenet. Det kan anbefales at lave en detaljeret materialeliste så man ved præcist hvad der skal købes og i hvilke mængder. Man kan lave en indkøbsliste til hver aktivitet og lave en samlet liste i drejebogen. Det er vigtigt at være specifik i mængderne til materialelisten, så forvirring og misforståelser misforstås. Dette betyder at man f.eks. skriver „10 elastikker“ i stedet for „en pakke elastikker“. Husk at angive madvarer i gram eller liter, da „en pose mel“ ligeså vel kan betyde 2kg. som det kan betyde 20kg.

Det er en god idé at udeliggere ansvar for de enkelte materialer, da dette sikrer at alle materialer bliver købt ind og kommer med på turen. Det kan være en god ide at opdele listen i madvarer og andre ting, da køkkenholdet kan inkludere madvarene på deres indkøbsliste. Man kan overveje at opdele listen efter hvor man vil købe tingene.

Dette kan gøres i LaTeX med pakken matlist, for mere om dette, se: materialeliste

Det er meget vigtigt at vi efterlader hytterne rengjorte og pæne, da dette meget vel kan betyde hvorvidt vi får lov at bruge hytterne igen. Dette er et meget ømt punkt for os, da der, som udgangspunkt, ikke er flere rusturshytter tilbage på Sjælland og vi derfor kan blive nødsaget til at tage til Jylland hvis vi mister hytter. Derfor er det vigtigt at være efter russerne, og sørge for at de områder de efterlader er ordentligt rengjorte.

Der laves en detajleret plan over hvordan rengøringen ved afsluttet rustur skal foregå. Hvilke vektorer står for hvilke områder, hvem der godkender de forskellige områder og hvad der skal gøres før et område er godkendt. Altså: Er det nok blot at feje gulvet, eller skal man også vaske det? Skal toiletterne rengøres, eller blot ryddes op? For information vedr. hvordan en specifik hytte skal rengøres se rusturshytter.

Vælger man en rengøringsansvarlig til at tjekke de forskellige områder, så husk at sørge for, at én person får svært ved at tjekke alle områder på samme tid. Vælg i stedet flere, så der ikke er så meget ventetid.

Hvis disse ting er fastsat på forhånd går rengøringen meget hurtigere.

Listen kunne eksempelvis se ud som denne: På denne plan er der også angivet områdenumre for de forskellige hold. På denne måde er man ikke i tvivl om, hvor de enkelte skal hjælpe til.

Til de forskellige løb på rusturen skal der laves et rotationsskema, så der til hver en tid kan holdes øje med, hvor de forskellige hold skal være. For at rotationsskemaerne skal fungere bedst muligt, er det smart hvis de indeholder tidspunkter for rotation, en oversigt over de forskellige poster og for hvert tidspunkt, hvilket hold der skal være på den angivne post. På denne måde er det nemt for andre at overtage og man har en oversigt over, hvor alle russer skal hen – hvis de nu skulle være blevet væk fra sit hold.

For et bud på, hvordan rotationsskemaerne ser ud, se Rotationsskemaer.

• Tilføj gerne en „hvem-er-hvor-liste“ i drejebogen. Denne fungerer som en tjeliste for hvilke vektorer der sover, er vågne og lignende. Dette gør det nemt for den dagsansvarlige at holde styr på, om en vektor kan komme i seng eller om der er nogen der skal vækkes. Det er i forbindelse med dette vigtig at du som vektor husker at melde det til dagsansvarlige/spørge om tilladelse inden du går i seng!
• Ved uheld er det altid smart at vide, hvilke vektorer, der kan tåle hvad. F.eks. er det ikke hensigtsmæssig at sætte en person der ikke kan tåle synet af blod til at lægge en forbinding på samme måde som at få en vektor der afskyr bræk til at tørre det op. Lav derfor en "hvem-kan-hvad"-oversigt over hvilke vektorer der kan hjælpe i en given situation. Indsæt derefter denne i drejebogen. På denne måde kan man klare problemerne hurtigst muligt.
• Lav et etui/en holder til din drejebog så du ikke kommer til at glemme den et sted hvor russer kan finde den.

• DTU-logo: logo1.pdf
• For at se hele PF's logopakke, se her