Seneste officielle udgave som pdf i LaTeX (2019): Vektorbogen

I KABS tror og håber vi på, at I går et af jeres mest fantastiske år i møde, med mange sjove og gode oplevelser. Med året som vektor følger der ansvar, og KABS har derfor nogle forventninger til jer.
Først og fremmest har vi en forhåbning om, at I er en del af studiestarten for at gøre en forskel for de nye studerende. Derfor forventer vi, at I arbejder seriøst med opgaven og at I yder et tilfredsstillende stykke arbejde gennem hele perioden.
Jeres kontrakt og PFs retningslinjer kræver at I:

• Deltager i OPtur
• Deltager i undervisningsdagene
• Deltager i førstehjælpskursus
• Arrangerer og afholder rustur
• Deltager i mindst ́et studierådsmøde og derefter inviterer jeres russer med
• Afholder kagemøder

I skal her hjælpe de nystartende ved at I:

• Introducerer de nystartede til PF, PF’s Studieråd og Klubber.
• Holder de nystartede orienterede om relevante arrangementer.
• Sikrer at de nystartede studerende, gennem studiestarten, får en positiv oplevelse af PF
• Sikrer velfungerende vektorgrupper af nystartede ved studerende fra den pågældende retning

Derudover forventer vi, at I:

• Prioriterer vektorhvervet højt
• Er imødekommende og opfører jer anstændigt overfor de nystartende
• Deltager aktivt i vektormøder
• Udformer rusturen på forberedelsestur i sommerferien. (Dato aftales med dit tvær- vektorhold)
• Arrangerer og afholder introdag
• Deltager i og/eller afholder sociale arrangementer med jeres russer i løbet af deres første tid på DTU

Som retningsvektor får man et rushold. For at de nye bliver klar til strabadserne som studiet byder, afholder man som deres vektor ugentlige kagemøder. Kagemøder går ud på, at få videregivet relevant information til russerne. For eksempel; hvad er DTUinside i forhold til Kursusbasen, Studieplanlæggeren og så videre, hvornår er der planlagt hyttetur, hvor kan man printe sin aflevering og hvad der ellers virker relevant for lige jeres hold.

KABS udarbejder hver uge en liste med ting, der kan nævnes på kagemøderne, som sendes ud nogle dage i forvejen. Det forventes at listen læses igennem INDEN kagemødet, og at I som vektorer undersøger de forskellige ting, så I kan svare på eventuelle spørgsmål. Desuden skal I hver uge overveje om der er ekstra ting, der er relevante for russerne den uge, dette kunne være ting som: opfølgning på punkter fra sidste møde, tutorarrangementer (hvis retningen har en tutorordning), TDR, hyggearrangementer og lignende. Det kan være en god id ́e at have en liste på sin computer, på sin mobil eller i lommen, som man løbende opdaterer med ting man skal huske at sige, gøre og følge op på.

Jeres retningsKABS vil desuden informere jer om retningsspecifikke punkter, hvis der skulle være nogen. Hvis I opdager at et vigtigt punkt mangler, skal I selvfølgelig lige sende en besked til jeres retningsKABS, sådan at alle får det med (KABS laver også fejl en gang i mellem…).

Det er vigtigt for KABS, at I som vektorer er klar over, at det kræver forberedelse at holde kagemøder, og at det ikke bare kan gøres i de sidste 10 min. inden russerne dukker op. I starten kan I opleve, at russerne blot sidder og kigger på jer og venter p ̊a, at I fortæller dem, hvad de skal vide. Derfor er det rart for både jer selv og for dem, at I er forberedt, så der ikke opstår en akavet stilhed. Når I har fortalt om dagens vigtige punkter, kan I selv sætte nogle af jeres egne indslag på og når mødet er færdigt, så sørg for at bruge tid på at sidde og hygge med russerne - de elsker når I viser interesse for dem og lytter til hvad de har at sige.

Andre vil dog også opleve at have et meget aktivt rushold, hvor snakken går, og det kan være en udfordring at få videregivet de vigtige informationer. Ofte er kagemøderne meget, hvad man gør dem til. Hvis du lægger op til at det er infomøder, vil russerne typisk være stille og bare kigge på dig, men hvis du lægger op til at det er hygge/trivselsmøder, vil de typisk snakke mere. Derfor er det også vigtigt at huske, at der ikke kun er ́en rigtig måde at afholde et kagemøde. Det er helt op til jer som vektorer at finde ud af, hvordan I selv har det bedst med at afholde kagemøderne samt at mærke hos jeres russer, hvad de har behov for. Det betyder også, at kagemøder kan indeholde meget mere end blot information og frokostspisning - hvem ved, måske møderne kan krydres med en quiz, spændende gæster (for eksempel studieråd, faglige organisationer eller andre relevante folk), sjove lege, en helt ny struktur eller hvad I nu kan finde på!

Disse ting forventes som minimum forberedelse til kagemøder:

• Tjeklisten fra KABS for vigtige ting der skal siges
• Overvej om der noget andet der skal tilføjes
• Tænk over I hvilken rækkefølge tingene bør siges
• Tag altid de faglige arrangementer først, da de ellers drukner i fester
• Forbered jer på punkterne, så I kan svare på opklarende spørgsmål (og sælge arrangementerne godt!)
• Overvej om alle punkter er relevante for dine russer (hvis noget kun henvender sig til nogle retninger eller til et campus russerne ikke kommer på, eller hvis holdet ikke viser interesse for fest, behøver du måske ikke nævne 10 fredagsbarer og lignende)
• Overvej hvad du ellers kan spørge russerne ind til (ferie, fest, eksamener m.m.)

Hvis I er forhindret i at holde kagemøde en uge, så meld det til jeres retningsKABS, og aftal hvorvidt I har brug for en stand-in.

På både retnings- og tværvektorhold samt weekendholdene er der en række ansvarsposter, som forskellige vektorer skal påtage sig. Man kan sagtens have flere ansvarsposter som vektor. Der kan desuden dukke nogle ekstra opgaver op løbende og forskellige ret- ninger kan have forskellige traditioner og dertilhørende ansvarsposter, som man påtager sig. Nedenfor er de mest almindelige poster gennemgået kort, for at give jer et overblik over, hvad I kan komme til at stå for.

På vektorhold vil man typisk have nogle fælles udgifter. F.eks. spiser de fleste sammen til vektormøderne, og har udgifter til kostumer og gadgets på OPtur. Det er her en fordel at have en, som har et overblik over hvad der er blevet lagt ud for. Der er udarbejdet et dokument, som man med fordel kan bruge, hvis man vælger at tage denne post.

Regnskabsapps

Hvis I vil gøre det så nemt som muligt for alle at følge med i, hvad der er brugt af penge på holdet, kan det være smart at få alle på vektorholdet til at hente en app. Denne kan både klare alle udregninger for jer og sørge for, at alle har en mulighed for at følge med i, hvad der overføres og at alt er kommet med.

Hvis I i forvejen har MobilePay, er Divvy en rigtig smart og nem løsning. Denne app lader alle deltagere:

• tilføje deres udlæg
• tilføje udlæg for andre
• rette løbende
• betale løbende
• angive hvem, der skal betale for et givent udlæg

Det hele bliver betalt direkte med MobilePay til de rette brugere – det kan næsten ikke blive nemmere.

Ellers kan I også vælge en anden app, SplitWise som laver mange af de ovenstående ting, men ikke giver mulighed for at betale de forskellige brugere direkte. Det er lidt mere arbejde, men sparer dig stadig for en masse unødvendige udregninger. Splitwise i Google Play

Begge apps findes både til Android og iOS.

Gode råd

• Få de andre til at skrive på bonnen hvem der har lagt ud, samt hvad anledningen var. Så er det lettere at holder styr på det hele, når det skal skrives ind.
• Benyt sider som http://www.hvemskylderhvem.dk eller Excel-ark til at holde styr på, hvem der har lagt ud for hvilke ting. På denne måde kan alle følge med i, hvad er er lagt ud for og om det er de rigtige beløber. Derudover er det nemt at overskue overførsler.
• At bede alle om at overføre et fælles accepteret beløb til en rådighedskonto er en rigtig god løsning, så der ikke er nogen der ender med at lægge meget mere ud end andre. Når kontoen er tom, kan man, hvis der er flere udgifter, opkræve et nyt beløb. Dette sparer den økonomiansvarlige for meget arbejde efter august.

Citatansvarlig skriver alle sjove eller sjofle citater ned, som man derefter kan printe og hænge op på rusturen. Man skal derfor være god til at spotte, hvornår der er et godt citat.

Gode råd

• Husk at skrive citaterne ned.
• Brug en fælles Facebook-chat til at skrive citater. Alle kan skrive citater og man skal ikke tænke på backup.
• Alternativ kan Drive, Dropbox eller lignende bruges til citater.

Retningslinjer for Bachelorstudiestarten er et udsnit fra PF's vedtægter - Ny i fællesrådet. Disse vedtægter er udformet af fællesrådet (FR), som er Polyteknisk Forenings øverste organ. Retningslinjerne skal overholdes uden undtagelse!

Her er et link til det udsnit som er relevant for vektorer - Retningslinjerne for bachelorstudiestarten 2018

Med ”involveret i Bachelorstudiestarten” menes KABS, vektorer, rusvejledere, buddies (fra Medicin og Teknologi), køkkenhold, samt officielle gæster til studiestartsarrangementer.

I papiret anvendes begrebet ”at være sammen med”, hermed menes kys, kønslig omgang eller nogen former for romantisk forhold.

En arrangør er i dette dokument defineret som vektorer samt KABS.

• Vektorer skal deltage i førstehjælpsundervisning, undervisningsdag, alle uddannelsesaktiviteter på OPtur og deltage på rustur.
• Vektorer skal til studiestartsrelaterede arrangementer være i stand til at påtage sig et nødvendigt ansvar på ethvert tidspunkt. Hermed menes, at man som minimum er i stand til at hente den ansvarlige, hvis det er nødvendigt.
• Vektorer skal deltage i mindst ét fagligt rådsmøde inden studiestarten og efterfølgende tilbyde deres faglige råd at samarbejde, om at introducere russerne til deres faglige råd og dets arbejde.
• Vektorer er pålagt at arrangere og afholde et ugentligt møde med deres retningsrusser, indtil afslutningen af russernes første semester. De er desuden pålagt at tilbyde russerne to møder på russernes 2. semester.
• Vektorer er ansvarlige for i løbet af russernes 1. semester at arrangere minimum to sociale arrangementer for hele retningens russer, hvor mindst ét arrangement ikke lægger op til druk. Vektorerne skal desuden tilstræbe at deltage i disse arrangementer. Indenfor retningen skal der afholdes mindst ét fagligt arrangement, samt et heldagsarrangement med networking som formål, hvor en hyttetur kan inkludere begge.
• Vektorer skal tilstræbe at deltage i samtlige retnings- og tværvektormøder i løbet af foråret og eventuelle forberedelsesture.
• Vektorer forventes i et vist omfang at deltage i PF-arrangementer på russernes 1. semester, men er ikke pålagt at deltage i planlægningen af disse.
• Vektorer forventes at bidrage til en positiv fællesskabsfølelse på tværs af retningerne på DTU.
• Vektorer må ikke misbruge deres vektorrolle på nogen måde.

Original: Charlotte Pedersen, C. Design og Innovation, KABS15

Polyteknisk Forening (PF) er studenterorganisationen på DTU, og varetager de studerendes interesser fagligt, socialt og politisk. PF er drevet af frivillige DTU-studerende, som har lyst og mod på, at være med til at forme de rammer, som DTU udgør for vores studier.

Fællesrådet (FR) er den øverste myndighed i PF. Fællesrådet kan sammenlignes lidt med bestyrelsen i en virksomhed. Det er her de overordnede beslutninger, samt visionerne for foreningen, tages. Fællesrådet består af to ordinære medlemmer og en suppleant fra hver retning, som vælges i deres faglige råd. FR vælger hvert år 4 studerende og 4 eksterne til at udgøre Forretningsrådet (FRR). FRR tager beslutninger og udformer langsigtede visioner for PF’s forretningsmæssige grene, som skal godkendes i FR. Fundamentet for PF’s struktur er de faglige råd. Der er et Fagligt Råd tilknyttet alle bachelorlinjer på civilingeniøruddannelsen og retninger på diplomingeniøruddannelsen. Der afholdes typisk møder en gang om måneden. Til Fagligt Rådsmøde diskuteres de aktiviteter, af både faglig og social karakter, der foregår på retningen. Det er en god idé at arrangere, at de nystartende deltager i et rådsmøde for at vise, hvor let det er at få indflydelse på sit studie.

Dette er den foreløbige struktur, men der er omfattende ændringer på vej på Faglig og Politisk området.

PF opstiller hvert år studerende fra de faglige råd til at sidde i Institutstudienævnene (ISN) på alle DTU’s institutter. Det er der uddannelserne tilrettelægges, evalueringer af kurser gennemgås og man finder ud af om noget kan gøres bedre. I PF bliver der foretaget erfaringsudveksling for at kvalitetssikre institutstudienævnene og deres arbejde. Politisk PF ligger et stort arbejde inden for national studenterpolitik, og repræsenterer DTU studerendes standpunkt og holdninger til emner såsom fremdriftsreformen samt dimensionering af studieretninger. PF arbejder derudover også for, i samarbejde med DTU, at stille nogle passende overordnede rammer for deres forskellige uddannelser.

Ud over koordinering af det faglige arbejde på institutterne danner UPR også PF’s holdninger til nationale politiske emner, såsom fremdriftsreform og dimensionering, og hvordan sådanne reformer bedst implementeres på DTU. Uddannelsespolitisk Gruppe (UPG) fungerer som forretningsråd for UPR. Det betyder at de står for at udforme dagsordener, indkalde til møder og sørge for at diskussioner foregår på et oplyst grundlag.

De faglige råd vælger også medlemmer til socialudvalget, der arbejder med bla. boligforhold, SU og fysiske rammer for de studerende. Herudover arrangerer socialudvalget også forskellige events for de studerende, f.eks. de årlige motionsløb og fodboldturneringen. PF ejer desuden S-huset og arrangerer herigennem en masse events for studerende. Derudover samarbejder PF også med de forskellige fredagsbarer på DTU.

Det er bestyrelsen, der står for den daglige drift af PF. Man kan næsten altid finde en eller flere af dem i S-huset, og hvis det engang skulle ske, at de ikke er i S-huset, så er de hærdede e-mailbrugere og kan nås på denne måde eller på deres mobiltelefoner.

PF-gangen er centrum for de fleste af de aktiviteter, der foregår i Polyteknisk Forening.
Mange af de grupper og klubber, der eksisterer under PF, kan findes på gangen, som for eksempel „Phantasy Dome spilleklub“. Ud over mødelokaler, klublokaler og køkken huser gangen også BEST, IAESTE, DSE og Buddy-ordningen, som PF samarbejder med. Mødelokaler og køkken reserveres hos Inge i PF-sekreteriatet.
På Ballerup campus ligger PF-gangen bagved S-huset. Her findes et sekretariat, mødelokaler samt DSE.
Det er en god idé at vise PF-gangene til de nystartende.

PF-sekretariatet Lyngby findes i S-huset, ved vindeltrappen ned til Kælderbaren. Der kan købes materialer til forskellige former for indbinding af rapporter. I kopi rummet kan der også farvekopieres imod betaling. På sekretæriatet er PFs sekretær at finde. Hun hedder Inge, og er i stand til at hjælpe med næsten alt inden for PF. Hvis man er i tvivl om noget som helst PF-relateret, kan man gå til hende.
I Ballerup ligger sekretariatet på PF-gangen og har åbent mandag og onsdag fra 12-15.

S-huset er på begge campusser, alle tiders steder at medbringe sin retningsgruppe eller rushold. Her vil de blive præsenteret for et anderledes DTU end de ser ved forelæsningerne, med folk der hygger, snakker og stresser af, og der er gode chancer for, at de render ind i nogen fra deres rustur. S-Huset er også oplagt til retningsmøder og vejledermøder, da alle kan mødes i et afslappet og hyggeligt miljø, hvor man kan snakke over en øl eller sodavand. Derudover er der mulighed for at spille pool, bordfodbold, backgammon og andet i S-huset.
Kælderbaren er åben fra mandag til fredag, og der er altid godt gang i festen til fredagsrock, hvor de fedeste danske bands spiller. Men man kunne for eksempel også starte en hyggelig aften hos en af de nystartende, for derefter at vælte over til et af de tilbagevendende Joints.
Derudover er der PF-cafeen i 306. Her kan man blandt andet købe diverse sandwiches, salater og drikkevarer i caféen, og eventuelt nyde en øl efter en lang dag på studiet.
Verners Kælder fungerer som en S-hus drevet fredagsbar på Ballerup og holder åbent hver fredag. Her afholdes en gang imellem koncerter.

I dette afsnit er nogle af de vigtigste organisationer du som vektor har brug for kendskab omkring for at kunne vejlede dine russer.

I studievejledningen er der ansat studerende samt en fuldtidsvejleder, som alle har kvalifikationer inden for vejledning. Deres job er at hjælpe nuværende og kommende studerende med råd og vejledning om studiet gennem personlige samtaler. I studievejledningen kan man få en personlig samtale med en ældre studerende, der er underlagt tavshedspligt. Du kan altid henvende dig anonymt.
Nogle nystartende har i begyndelsen studiemæssige problemer og kan have brug for at tale med andre om det. Studievejledningen kan blandt andet hjælpe med og oplyse omkring:

• Personlige samtaler
• Hjælp i forbindelse med dispensationer
• Generelle spørgsmål om studiet
• Udlandsophold
• Meritoverførsel af point fra andre uddannelser
• Studieplanlægning
• Orlov
• Optagelseskrav og ansøgning

Studievejledningen har åbent for personlig henvendelse hver mandag til fredag kl. 10:00 - 14:00 og telefonisk henvendelse hver mandag til fredag kl 09:00 - 15:00. Der er åbent i hele 13-ugersperioden, i eksamensperioden samt i 3-ugersperioden, men har lukket i juli måned samt i påske-, efterårs-, og juleferien. Studievejledningen kan også kontaktes pr. e-mail (studvejl@adm.dtu.dk).

Studievejledningen
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 101A
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 45 25 11 99
E-mail: studvejl@adm.dtu.dk

Op til studiestart skal mange administrative ting ordnes, hvoraf de fleste klares af AUS. Hvis alt forløber optimalt, burde der ikke opstå problemer, men det kan f.eks. ske det, at en af de nystartende ombestemmer sig i sit valg af bachelorlinje eller ikke har modtaget et studiekort. I disse tilfælde skal man henvende sig hos AUS.
AUS skal kontaktes, hvis der er problemer med eller der ønskes oplysning om følgende punkter:

• Skift af bachelorlinje
• Studiekort
• Password til DTU-netværket
• SU
• Kursustilmelding
• Karakterer
• Legatansøgning
• Meritoverførsel
• Orlov
• Studiekrav og regler
• Dispensationsansøgning
• Udlandsophold

AUS udsender jævnligt meddelelser på Portalen vedr. for eksempel eksamenstilmelding, tilmelding til bachelorprojekt eller hvis der sker ændringer i de nuværende studieregler.

Afdelingen for Uddannelse og Studerende
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelundsvej 101A
2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: 45 25 10 69
E-mail: uddannelse@adm.dtu.dk

Studenterrådgivningen er et gratis tilbud til de studerende, der måtte have brug for personlige samtaler med en professionel rådgiver. Der er mulighed for at tale med en socialrådgiver, en konsulent og en psykolog, som alle er underlagt tavshedspligt, og den studerende er sikret fuld anonymitet. Studerende er velkomne til at henvende sig med alle slags problemer, som kunne omhandle:

• Økonomi
• Bolig
• Isolation og ensomhed
• Forældreproblemer
• Parforholdsproblemer
• Social usikkerhed
• Tab og sorg

Desuden findes der masser af information på deres hjemmeside omkring studieteknikker, eksamensangst, gruppearbejde og meget mere.
De har ikke en afdeling på DTU, men hvis ikke man vil bevæge sig ind til København, har de telefonrådgivning fra 11.00-12.00 hver dag. Desuden er der en anonym mail-brevkasse for DTU studerende, som kan findes via deres hjemmeside under DTU-afdelingen.

Studenterrådgivningen
Dronningens Tværgade 30, 2
1302 København K
Tlf. 70 26 75 00
www.srg.dk

Studenterpræst Jørgen Bo Christensen er ansat ved Lundtofte Kirke og har DTU Lyngby campus som sit daglige arbejdsområde. To ting bliver præsten især brugt til: Personlige samtaler og undervisning.
Man kan derudover deltage i en studiekreds, eller man kan aftale et individuelt læse- og samtaleforløb med udgangspunkt i en teologisk eller filosofisk tekst.
Præsten holder gudstjeneste søndage enten i Lundtofte Kirke kl. 10.30 eller i Geels Kirkesal kl. 10.30. Han er derudover til rådighed for studerende, der ønsker dåb eller vielse. Samtalerne er noget af det, han bliver brugt mest til. De kan være enkeltstående, men det mest almindelige er, at det handler om samtaleforløb over en til tre måneder. Samtalerne kan handle om personlige og eksistentielle ting såsom stress, sorg, kærestesorg, tro, ensomhed, angst, svære valg, lavt selvværd mm. For at sikre nær kontakt med de studerende har Jørgen kontor på DTU-Lyngby i Studentercenteret, hvor han har kontortid tirsdag til fredag.
Hvis man vil bruge præsten til at holde oplæg i forbindelse med rusvejlederseminarer og lignende, er man velkommen til at henvende sig. Jørgen har undervist igennem mange år, bl.a. har han undervist i Filosofisk Etik på DTU.

Universitetspræst ved DTU
Jørgen Bo Christensen
Bygn. 101 E - 1. sal, kontor 145A
Træffes tirsdag-fredag fra 9-15
Tlf. 2442 5975
E-mail: pastor@pf.dk
Hjemmeside: www.studenterpraest.dtu.dk

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har siden 2001 været en selvejende institution, og har som følge heraf fået en administration, der minder mere om det, man finder i det private erhvervsliv end på andre uddannelsesinstitutioner. Det betyder, at DTU skal tjene penge på lige fod med andre virksomheder, men DTU får samtidig tilført penge fra staten.

DTU er opbygget af en række institutter og centre samt DTU’s centrale administration, der alle i princippet har selvstændig ledelse og økonomi. DTU styres overordnet af en central bestyrelse, bestående af eksterne erhvervsledere, repræsentanter fra personalet, undervisere og studerende på DTU. Den daglige ledelse varetages af direktoratet med rektor i spidsen. I samarbejde med Akademisk Råd fastsættes regler og retningslinjer for DTU.

Akademisk Råd er DTU’s øverste organ og forestår DTU’s akademiske sager. Rektor drøfter væsentlige oplæg om strategi, organisatoriske ændringer og økonomi med Akademisk Råd, med mindre Bestyrelsen af særlige grunde har besluttet andet. Akademisk Råd består foruden DTU’s rektor, som formand, af 8 videnskabelige medarbejdere og 3 studerende.

DTU’s direktion står for den daglige drift, og med rektor som formand i Akademisk Råd, har direktionen direkte indflydelse på, hvordan de beslutninger, der er blevet truffet af Bestyrelsen, bliver ført ud i livet. For at du som vektor/vejleder har en fornemmelse af, hvem der bliver omtalt, når der tales studenterpolitik, er billeder af direktionen gengivet herunder.

Diplomingeniør- og bachelorstuderende optaget den 1. juli 2014 eller senere skal tilmelde sig mindst 60 nye ECTS-point pr. studieår. Tilmelding til 60 ECTS-point årligt skal således ske, uanset om den studerende mangler at bestå kurser fra tidligere semestre. Tilmelding til et tilvalgskursus/valgfrit kursus er bindende og medfører, at dette kursus skal bestås, for at den studerende kan gennemføre uddannelsen. Den studerende har mulighed for at vælge et nyt tilvalgskursus/valgfrit kursus, hvis dette sker inden for eftertilmeldingsperioden for kurser. Tilmeldingen til et kursus er herefter bindende og vil indgå som et obligatorisk kursus i den studerendes studieplan, jvf. ovenstående. Den studerende kan søge om dispensation til at udskifte det valgfrie kursus med et andet, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Mere information omkring studieregler kan findes på:
http://sdb.dtu.dk/ Her findes også studieregler og informationer om de enkelte retninger.

Civilingeniøruddannelsen på DTU består af en 3-årig bacheloruddannelse (BscE) og en 2-årig kandidatuddannelse. DTU udbyder fra september 2015 16 forskellige bacheloruddannelser. Når man har fået sin bachelorgrad, er man kvalificeret til at påbegynde en kandidatuddannelse. Bachelordelen giver derfor ikke direkte mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. Bachelordelen består af 180 ECTS point som er inddelt i 4 grupper, som tilsammen udgør flagmodellen:

De Naturvidenskabelige grundfag består for de fleste retninger af Matematik 1, Fysik 1 og Grundlæggende, -eller Almen Kemi, samt et par ekstra retningsspecifikke dag. Disse er med til at danne den kernefaglige grund i uddannelsen.

De Teknologiske grundfag er retningsspecifikke fag som udgør kernen indenfor den pågældende bachelorlinje og giver forudsætninger for at følge en eller flere kandidatuddannelser. Præcis hvilke der gør sig gældende inden for den enkelte retning, kan findes på DTU’s hjemmeside under ”Uddannelse” og derefter ”Bachelor”, hvor man så kan finde de forskellige retninger. Her kan man under ”Studieforløb” finde ”Studieplan”, som angiver fagene.

Projekter og almene fag giver de nødvendige redskaber, som man kommer til at bruge som ingeniør. Disse omfatter Ingeniørarbejde og studieintroduktion, der begge ligger på 1. studieår. Desuden hører fagprojektet, Ingeniørfagets Videnskabsteori samt bachelorprojektet under denne blok. Alle de nævnte fag er obligatoriske.

Valgfrie fag er til for, at man selv skal kunne vælge de fag man interesserer sig for. Det bliver også en start på den specialisering som man senere afslutter i sin kandidatuddannelse. Dette giver stadig en stor valgfrihed under bacheloruddannelsen med en bred vifte indenfor naturvidenskab og de mere retningsspecifikke fag. De valgfrie fag kan bruges til at ændre fokus i uddannelsen, således at man kan kvalificere sig til en kandidatuddannelse, som den oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til.

I starten af studieforløbet er der flest fag i gruppen af de Naturvidenskabelige grundfag. Løbende falder antallet af Naturvidenskabelige grundfag, mens der bliver en større og større grad af Valgfrie fag. Projekter og almene fag fylder meget både i starten og slutningen af studieforløbet, mens de Teknologiske linjefag generelt fylder meget i midten af studiet.

Uddannelsen til diplom er normeret til 3,5 år (Bortset fra Eksport & Teknologi som er 4,5 år og Arktisk Teknologi som er 4 år), heri inklusive et halvt års praktik. Praktikken kan enten tages i en dansk eller udenlandsk virksomhed.

De første 3-4 semestre er skemalagt på forhånd. På 5. semester vil man som oftest være i praktik. På 6. og 7. semestre er der mulighed for selv at vælge fag og for at specialisere sig, inden for det område man finder interessant. På 7. semester skrives der Bachelorprojekt (15-20 ETCS-point)

Hvis man som færdig Diplomingeniør, ikke føler at studielivet er slut, har du mulighed for at få en overbygning i form af en kandidatuddannelse. Kandidatuddannelsen tager to år at læse, og er helt valgfri hvad angår valg af kurser. Der vælges en kandidat indenfor de 28 overordnede retninger, og efter man har valgt kandidat, tager man kurser (på diplombacheloren) for på den måde at få en retningsbetegnelse. Der stilles supplerende adgangskrav der skal tages. Hvis man ikke har disse fag, skal man tage disse under valgfagssemesteret under Diplomuddannelsen.

Rigtig mange af DTU’s undervisere har de sidste år været involveret i at identificere, hvad de synes er og bør være de vigtigste elementer i en studerendes mindset. Dvs. hvad nye studerende på DTU skal udvikle gennem det første studieår. Dette har resulteret i 7 fokuspunkter:

1. Begejstring og gå-på-mod

• At turde kaste sig ud på dybt vand, arbejde med åbne problemstillinger og tilegne sig ny og ukendt viden.
• Engagement.

2. Kreativ problemløsning

• At identificere, indkredse og formulere et problem, som kan løses ingeniørmæssigt.
• At kunne se sammenhængen mellem det man lærer i forskellige kurser.
• At løse en problemstilling med ingeniørkunstens værktøjer, i en kreativ syntese af forskellige fagdiscipliner.
• At finde/vælge den løsning, der er optimal i forhold til de givne kriterier/forudsætninger/ressourcer.

3. Refleksion

• Kritisk stillingtagen og etiske overvejelser.
• At vide at der ikke altid kun er én måde at løse et problem – og dermed heller ikke altid kun ét facit.

4. Teamwork

• At indgå konstruktivt i et gruppearbejde og forstå og bruge egne og andres kompetencer.
• Være åben for forskellighed.
• At indgå i en arbejdsdeling.
• At give feedback på andres arbejde.

5. Prioritering

• At prioritere og løse problemer, når der er begrænsninger - f.eks. begrænset tid eller begrænsede ressourcer.
• At bruge tid på studiet!

6. Personlig attitude

• At tage ansvar for egen læring, at planlægge og strukturere sit arbejde og ”at lære at lære selv”.
• At byde ind i forhold til andre, bidrage til gruppearbejde o.l.
• At sætte sig ind i studiets rammer, regler og processer.
• At være stolt over at være studerende på DTU.
• At kunne se sig selv løse de multifacetterede problemer, verden vil give.

7. Dit eget bud…

• Et syvende fokuspunkt, som du selv kan vælge i tillæg til ovens

Indhold mangler